Om mig

Jeg har boet i Aarhus siden 1996. Først i centrum i 9 år, herefter 6 år udenfor Aarhus ved Harlev i et gammelt kollektiv i en nedlagt vandmølle. I 2011 flyttede jeg til Mejlgade i Aarhus C og i 2017 flyttede jeg så til Trøjborg.

Min families rødder en blanding af arbejdere, funktionærer og selvstændige fra hele landet. Derfor ser jeg det som helt naturligt, at jeg er blevet en blanding af det hele – en alternativist. En kombination af by og land, selvstændig og fællesskabsorienteret – med et twist.

Jeg betragter mig hverken som venstre- eller højreorienteret, men som midtersøgende, hvor jeg vægter social ansvarlighed og personlig frihed og forstår at balancere imellem det.

Jeg tror på dialog, konsensus og tillid til mennesker. Jeg elsker handlekraft, positiv energi og konstruktivt samarbejde – og at tænke nyt og udfordre det eksisterende.

Erhverv

•  Relationschef hos app-bureauet House of Code, Aarhusafdeling
•  Selvstændig kommunikationsrådgiver og autodidakt journalist (DJ) siden 2000
•  Ejer af kommunikationsbureauet Small Giant Communications
•  Driver arbejdsfællesskabet Sjak27 i Mejlgade i Aarhus
•  Tidl. seniorkonsulent i Process Ink, bureau for grafisk facilitering
•  Tidl. projektleder Pixeleers
•  Uddannet relationsterapeut
•  Uddannet kontorassistent på Tulip International

Fritid

•  Forperson for Mejlgadekvarterets Gadelaug
•  PIER2 Haven haveforening på Aarhus Havn
•  Del af et aarhusianske iværksættermiljø (AARSOME, StartUp Weekend og lign.)
•  Kulturelsker og hobbypoet. Se www.poetland.dk
•  Domsmand i Aarhus Byret
•  Tidl. TEDx Aarhus frivilligkoordinator
•  Tidl. NorthSide/Tinderbox festival frivilligkoordinator ressourceområdet med bæredygtighed
•  Tidl. bestyrelsesmedlem i  projekthuset Frontløberne
•  Tidl. næstformand i bestyrelsen for teater Katapult og Ambassaden
•  Tidl. redaktør for iværksætteravisen Aarhus Affairs
•  Tidl. frivillig Kirkens Korshærs nattjeneste

Politik

• Medlem af Alternativet siden 2016 og nu byrådskandidat i Aarhus og folketingskandidat i Østjylland
•  Aktiv i aarhusiansk lokalpolitik siden 2002
•  2. suppleant for Radikale Venstre i Aarhus Byråd
•  Tidligere formand for Radikale Venstre i Aarhus i 6 år
•  Medlem af landsforbundets forretningsudvalg i 2 år

Det vidste du ikke om mig: Min oldefar Jens Christian Jensen, også kaldt “Christian bolignød”, var i mange år aktiv boligpolitiker for Socialdemokratiet i folketinget 1918-47 og grundlægger af Arbejdernes Andels Boligforening i København. Læs også portræt Plads til Alle.

http://www.sanderjensen.dk/?page_id=76

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *