Medborgerskab: 100 fællesskaber – én kommune

Alternativet vil styrke den direkte borgerinvolvering. Det danske demokrati har brug for at borgerne engagerer sig både nationalt og lokalt. Der er brug for, at vi frisætter borgernes energi, så de i langt højere grad kan forvalte ansvaret for det nære samfund. For skoler, ældrepleje, børnepasning, sundhedsindsatser, kulturelle oplevelser og sociale udfordringer. Aarhus Kommune skal understøtte det ved at facilitere lokaler, lokal koordinering og folkeoplysning og gøre det muligt for kommunens medarbejdere at deltage. 

Læs PDF her: Alternativet-medborgerskab

Lokal nærhed

De fleste lokalområder har i dag fællesråd, brugerråd, sogneråd, mange foreninger og forældrebestyrelser. Vi har tradition for fællesskab og ansvarlighed. Alternativet ønsker at borgerne kan enes om skabelsen af lokale råd, hvor vigtige beslutninger for lokalområdet kan tages. Lokale råd er demokrati vugger, som både skal lære os og udvide demokratisk forvaltning og ansvar. Alle kan være med. Ingen kan udelukkes.

 

Vores skoler skal have lokal indflydelse og afspejle den lokale virkelighed. Vores lokalcentre for seniorer og pensionister skal forbindes med lokalsamfundet på tværs af alder. Vores daginstitutioner skal bæres oppe af forældre og andre borgere. Vores sundhedssystem skal kende den lokale virkelighed og afspejle mangfoldigheden i forståelse af sundhed. De lokale iværksættere skal bakkes op med indsigt og støtte.

 

Udvidelse af beslutningskompetence til lokale råd bør forsøges blandt andet i forhold til lokalplanerne. Ideer til socialøkonomiske virksomheder for lokalmiljøet skal sikres støttemuligheder. Vi tænker, at hvert lokalsamfund i kommunen bør have et medborgerhus. At Byrådsmøder skal tættere på borgerne og at fysiske borgermøder skal være en almindelig begivenhed i et demokrati. Vi ønsker levebyer og levesteder båret af tillid til mennesker.

 

Forslag til aktivt medborgerskab: Fra høring og dialog til handling

Aktivt medborgerskab skal skabe handling, nye relationer og tage byens udvikling til et nyt og borgernært niveau. I dag er kommunens sagsbehandlinger, politiske forslag og initiativer komplekse at sætte sig ind i og forstå. Både fordi dialogen mellem kommune og borgere er mangelfuld, ligesom hele sagsbehandlingen er uigennemsigtig. Det kræver nye alternative måder at skabe mere aktivt medborgerskab.

 

Borgerne vil gerne mere medborgerskab, som kommunes egen undersøgelse viser:

En undersøgelse foretaget af Epinion for Aarhus Kommune viser, at borgerne efter eget udsagn vil bidrage mere, hvis de bliver opfordret konkret eller får en invitation til at deltage. (marts 2016)

 

Et rådgivende og handlende sekretariat

Medborgerskabet skal ledes af et tværmagistratslig sekretariat, der arbejder med aktivt medborgerskab. Det er vigtigt, at sekretariatet er uvildigt i forhold til de forskellige magistrater, så de har en faciliterende rolle om at skabe konsensus og fælles ejerskab omkring beslutningerne. Sekretariatet skal finansieres ved, at de forskellige magistrater giver et bidrag.

 

Biblioteker som medborgerhuse

Udvid bibliotekernes rammer og rolle til at være huse for demokrati og medborgerskab. For nylig kunne man læse, at bibliotekerne udlåne færre medier, men at antallet er brugere aldrig har været højere.

 

Total digital gennemsigtighed

Ny byrådsportal på web og mobil, der løbende på en nem og intuitiv måde formidler byrådets indstillinger, processer og beslutninger. I dag har man det på www.aarhus.dk meget knudret og besværligt tilgængeligt og uoverskueligt. Det skal øge gennemsigtigheden og lysten til at engagere sig fra borgernes side.

Hver indstilling skal kommunikeres digitalt som en case, der er fuldt søgebar på nettet i forhold til sagsbehandlingen, høring, relevante bilag og sammenhænge med andre sager mv.

 

Fysiske borgermøder – her begynder politikudviklingen

Ved alle større byrådssager, der har indvirkning på lokalsamfund eller byen generelt skal der være åbne og involverende borgermøder, der er faciliteret af ”neutrale” fagpersoner og sekretaritet for medborgskaber, der ikke har aktiver i sagen. Vi skal undgå, at det kun er dem, der råber højst, der bliver hørt. Alle borgere skal føle sig inviteret og mødt. Alle skal høres og kunne gøre en forskel i processen til det endelige politiske forslag. Det er med disse fysiske møder mellem alle interessenter at politikudviklingen begynder!

 

Sekretariatshjælp til fællesråd, laug og foreninger

Udvid og understøt alle byens fællesråd som forummer for demokrati og medborgerskab, hvor de har hjælpe fra medborgerskabssekretariatet til alt det praktiske. Fællesråd er frivillige foreninger, der er dannet i lokalområder og landsbyer, men også i Aarhus midtby. Nogle gange forgrener fællesrådene sig til gadelaug og gadeforeninger, hvor der typisk er et samarbejde imellem dem. Vi skal hjælpe råd og laug med at bruge mindre tid på administration og mere tid på at skabe lokal handling.

 

Hjælp til frivillige foreninger

Foreningskonsulenter skal hjælpe borgere med at etablere foreninger og projekter og hjælpe eksisterende foreninger med både vejledning til drift, udvikling og aktivt medborgerskab.

 

Politikken skal begynde hos borgerne

Begynd altid lokalt. Politik har ofte stor indflydelse lokalt. Om det handler om nybyggeri, skoler eller ældrepolitik. Derfor når ny politik skal udvikles, skal man begynde med at involvere de mennesker, som det handler om. I dag bliver politikken udviklet på rådhuset og så herefter sendt i høring, hvor borgerne først der kan få høringsmulighed. I stedet skal kommunen inddrage borgere, virksomheder og institutioner langt tidligere i processen, så vi sikrer involvering og ejerskab i politikken.

 

Lokale løsninger og regler

Vi skal væk fra ”top down” politik, hvor man ofte trækker en fælles løsning ned over hovedet på alle,

Når man begynder lokalt at udvikle politik skal kommunen også være indstillet på, at der skal være lokale løsninger. Fx skal nogle gader have andre regulativer for gadehandel, vareudstilling og udeservering en andre, fordi der skal tages hensyn til den lokale infrastruktur.

 

Hver bydel et medborgerhus

Det skal være et krav at kulturhuse og kulturfaciliteter tænkes ind i nye bydele, hvor der er fx nybyggeri som skoler, bytorve o.l. så flere steder mennesker kan mødes udenfor skole- og arbejdstid, som støtter op om borgernes fællesskaber med både faciliteter, oplevelser og oplysning til folket.

Fx medborgskabshus i Latinerkvarteret: Tandklinikken i Graven skal omdannes til medborgskabshus for Latinerkvarteret og midtbyen.

Medborgerhuse er vigtige for at bevare og udvikle nærdemokratiet og skabe lokal forankring.

 

Deltagerbudgetter / borgerbudgetter

Borgerne skal være med til at planlægge og budgettere og dermed få indflydelse og tage ansvar lokalt.

Borgerbudget er en betegnelse for en åben demokratisk proces, hvor borgerne har direkte indflydelse på prioritering og disponering af offentlige midler.

 

Moderne metoder og værktøjer til medborgerskab

Der skal arbejdes med de nyeste metoder inden for medborgerskab og borgerinvolvering. Eksisterende modeller skal udfordres og gentænkes, så det passer til vores tid.

 

Bedre kommunikation fra kommunen

Forny og forbedre måden som kommunen kommunikerer på til borgerne, men også internt og på politisk niveau for at øge gennemsigtighed og tydelighed i al kommunikation. Det er ikke nok at sende en PDF ud i E-boks og regne med, at borgerne er fuldt orienteret og har lyst til at deltage i demokratiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *