God kunst gør ondt i hjertet

ARoS og kunstnerne Katharina Grosse har begået et kemisk provokerende kunstværk i Mindeparken i Aarhus, der forarger mine bæredygtige følelser. Og det er godt.

Af Sander Jensen, byrådskandidat Alternativet, Mejlgade 29, 8000 Aarhus

Det er sjældent at kunst forarger så meget, at det fylder forsider på alle aviser og får nettet til at gløde. Det gør ARoS Triennalen The Garden af kunstneren Katharina Grosses, der har spraymalet et område ved Mindeparken og Tangkrogen med hvid og neonrød maling. Jeg er som mange andre forarget, men det er også tid til nuancer. For jeg elsker kunst, der provokerer og udfordrer vores følelser, fordomme og virkelighedsopfattelse. Det er kunstens bedste væsen.

Smerter mit grønne hjerte
Jeg tror på ARoS direktør Erlend G. Høyersten, når han siger, at farven ikke forurener og naturen som sådan ikke tager skade. Jeg køber 100% hans pointer med, at kunstværket udstiller menneskehedens ofte forskruede og destruktive forhold til naturen.

Som bæredygtighedsmand med stort B bliver jeg dog ekstremt provokeret af kunstværket, fordi jeg tænker på alle de dyr og insekter, der er blev spraymalet og formentlig er døde. Jeg tænker på det græs, buske og træer, der er ødelagt. Jeg kan ikke distancere mig fra det og min umiddelbare reaktion er, at man ikke skulle have lavet kunstværket. Selvom sikkert lige så mange dyr må lade livet, når der slås græs…

Lad forargelsen fortsætte efter 2017
Til daglig hader jeg sprøjtegifte og vores uhæmmede kontrol over naturen og trang til prydparker. Jeg indrømmer gerne, at jeg hellig om at beskytte det grønne. Men så spørger jeg mig selv, hvorfor jeg skriver om dette “destruktive” kunstværk. Og ikke skriver om et total forbud mod Roundup og sprøjtegifte. Om mere vildskov og om at lade “ukrudtet” gro. Om at beskytte vores grundvand, forbyde de forurenende havbrug og skabe en total økologisk omlægning af landbruget.

God kunst stiller spørgsmål, der skaber refleksion og stærke følelser. Jeg er blevet forarget over kunstværket. Jeg ønsker så bare, at min egen og alles forargelse fortsætter, indtil vi mennesker lærer at behandle naturen ordentligt – også efter kulturåret 2017! Så kære ARoS og Katharina Grosse. Tak fordi kunsten forbliver med at udfordre os alle. Inklusiv mig. Jeg troede ikke, at jeg kunne blive forarget mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *