Budgettale: Livets mening truet af økonomisk vækst?

Dette er en historisk dag. Alternativet er for første gang i Aarhus’ historie med i et budgetforlig. Som et helt nyt parti i byrådet er det selvfølgelig også første gang, hvor vi har haft muligheden! Det er dog alligevel særligt, fordi vi er i et år, hvor der skal spares rigtig mange steder. Det er et år, hvor vi kunne have valgt at stå udenfor og endda have peget fingre af de andre partier. Som nogen måske havde forventet af os.

Tale holdt som stedfortræder i Aarhus Byråd til 2. og sidste budgetbehandling, 2018. Af Sander Jensen

Det vil bare ikke passe til os i Alternativet. Når vi vil have en ny politisk kultur, handler det ikke kun om, at vi skal tale pænt til hinanden, at have gennemsigtige processer eller mere medborgerskab. Det handler også om, at tage udgangspunkt i en konkret politisk virkelighed og finde de bedste løsninger for borgerne. Vi vil gerne tage ansvar for Aarhus. Vi vil gerne vise, at man kan blive enige på tværs af partiskel, og at politisk engagement kan gøre en forskel, uanset hvor lille og grøn du er.

Tidligt i forhandlingerne besluttede vi, at vi skulle skåne vores mest udsatte og vores børn, alt det vi kunne. Vi mener, at det er kortsigtet at spare på de helt basale velfærdsområder, fordi det på sigt bliver dyrere økonomisk og fattigere rent menneskeligt. Vi var ærligt talt ret pessimistiske i forhold til det omfattende sparekatalog, der virkelig så ud til at ramme hårdt.

Samtidig kunne vi se, at den grønne dagsorden nærmest var helt fraværende i den kommende budgetperiode. Hvor der tilmed skulle spares på klimasekretariatet, der netop er sat i verden for at være med til at løse vores del af klimakrisen i Aarhus.

Derfor følte vi os kaldet til at gøre, hvad vi kunne, for at påvirke de mange spareforslag og være med til at prioritere det grønne og det sociale. Som dagene og timerne gik, blev sparekataloget heldigvis mindre, imens økonomien blev delvist forbedret. Langsomt blev vi mere optimistiske. Der var lys for enden af sparetunnelen – og her tænker vi ikke på Marselistunnelen.

Vi var også glade for, at vi blev mødt med respekt og lydhørhed fra de andre partier og vores udemærkede forhandlingsleder Jacob Bundsgaard. Det skal I alle sammen have dyb tak for. Vi ved godt, at vi tit undrer os højlydt, stille skæve spørgsmål og til tider kræver lidt ekstra omsorg, når det går stærkt i forhandlingerne.

I forhold til den grønne dagsorden vil vi særligt fremhæve, at Klimasekretariatet slap for nedskæringer. At der bliver nedsat en arbejdsgruppe, der skal skabe rammerne for ny vildskov omkring Moesgård. At kommune skal finde løsninger på at opsætte flere solceller. At kommunen skal vedtage en plaststrategi. Det er for os bare begyndelsen for et grønnere Aarhus.

Vi er også lettede over, at en lang række besparelser blev fjernet. Som tidlig SFO-start, på dagtilbud og skoler. Rammebesparelser på det sociale område og en lang lang række sociale institutioner og initiativer for de mest udsatte borgere. Ligesom som vores kulturinstitutioner og biblioteker blev skånet langt hen ad vejen.

Vi bakker også fuldt op om nye gode og vigtige tiltag som psykiatriens hus, hjemløseindsats, ordblindeindsats og kendt hjemmehjælp.

Vi vil gerne være med til at sætte en ny retning for Aarhus sammen med alle aarhusianerne og byrådets partier. Hvor der er mere fokus på balance mellem det økonomiske, det sociale og det miljømæssige. Det vi kalder de tre bundlinjer. Hvor det ikke kun handler om økonomi, kroner og ører, men hvor vi også sætter værdi på det menneskelige og miljøet.

At det er en værdi i sig selv, at høre et barns latter i vuggestuen, at se de ældre danse på plejehjemmet, at møde Isfuglen ved vores vandløb. For med glæde, latter, kærlighed og naturens rigdom – bliver vi alle rigere.

Mine forældres generation er født i 40’erne og de oplevede fattigdom i deres barndom. Min mor arbejde som ung pige i huset som 13-årig, blev gravid som 18-årig, gift, og arbejdede på systue, i forretning og på fabrik. Hendes mål var at blive økonomisk uafhængig og dermed fri. Det samme var hendes forældres mål, som desværre døde i al for tidlig alder på grund af slid og dårligt helbred. I slutningen af sidste 1900-tallet oplevede vi et økonomisk opsving uden lige. Det høster vi frugterne af i dag. Fordi de tidligere generationer knoklede for os.

I dag har vi et velfungerende samfund med et sundhedssystem, der i dag kunne have reddet min mormor og morfar. Vi har et økonomisk sikkerhedsnet, der sikrer at vores børn ikke er tvunget i arbejde som 13-årige. Selvom vi oplever en stigende fattigdom i samfundet, har vi overordnet opnået en økonomisk bæredygtighed. Det giver frihed og tryghed.

Det er desværre bare sket på bekostning af vores miljø og vores trivsel. Så hvordan kan vi tage vores velfærdssamfund til et nyt niveau? Hvor vi tager os bedre af de mest udsatte; de psykisk syge og sårbare, misbrugere, hjemløse, flygtninge, ensomme og andre, der stikker uden for ”normalskalaen”. Stress er blevet en folkesygdom hos børn, unge og voksne.

I 1895 beskrev den svenske forsker og nobelpristager Svante Arrhenius som en af de første, hvordan CO2 påvirker vores klima, og hvordan mange typer gasser i atmosfæren skaber en drivhuseffekt. Kort fortalt, vi kan ikke komme af med varmen fra solen gennem atmosfæren, temperaturen stiger, isen smelter, havene stiger, tørken breder sig, vejret bliver utilregneligt og vildere, arter uddør, fattigdom og antallet af klimaflygtninge stiger. Det er fakta i 2018.

Vi har vidst det længe, at vi skal gøre noget ved klimaet. Min mors generation og også min egen, har brugt alt for mange ressourcer for at skabe økonomisk tryghed. FNs Klimapanel har lige udgivet en rapport, der igen fastslår, at vi skal gøre noget, nu, ellers går det helt galt. Tiden er inde til at skabe en ny bæredygtig balance. Også i Aarhus, hvor vi skal gå forrest i den grønne omstilling.

Jeg oplever også, at økonomi for de nye generationer og min generation, ikke er det vigtigste. Det er til gengæld ens mentale trivsel, sociale relationer, og at være en del af en sag eller et fællesskab, hvor der er brug for en. At vi lever i en verden, hvor der er mere grønt og blåt, (og her tænker jeg på vand og ikke de borgerlige partier) end der er betongråt og asfaltsort.

Hvor klimakrisen ikke længere er en trussel mod vores eksistens. Hvor vi kan leve i større harmoni med hinanden og vores naboer – og måske begynde at stræbe efter et højere bevidsthedsniveau. ___ Også uden vi behøver at legaliserer cannabis. Hvor vi løfter ansigtet fra drejebænken eller fra skærmen og ser livet, som det fantastiske mirakel det er. Og er ydmyge overfor for det.

Ok! Hvorfor er det lige, at vi skal på et livsfilosofisk plan, når jeg taler til en 2. behandling af et budgetforlig i Aarhus Kommune.

Måske skulle vi få skrevet ”livets mening” ind i kommunens næste budget? Det kunne være en spændende diskussion. Og hvordan sætter man økonomi på det? Måske må vi så bare nøjes med en hensigtserklæring i næste forlig. ”Aarhus skal nedsætte en arbejdsgruppe, der skal belyse livet mening og alt det der…”

Spøg til side. Jeg synes godt, at vi kan stræbe efter livets mening i byrådspolitik. Visionen for Aarhus Kommune er ”En god by for alle.” Der står faktisk mange fine ting i visionen. Hvis vi skal arbejde ud fra den, skal vi huske at se på, hvad der er livets mening for den enkelte.

Det kunne være, at skabe noget, der gør en synlig forskel, eller at være del af meningsfulde fællesskaber. At kunne grine sammen, at elske et andet menneske, at se ens børn vokse op sunde og velfungerende, at hjælpe en ven, der har det svært, eller at mærke naturens kraft og skønhed.

For hvis vi mister vores menneskelighed og vores kontakt til naturen i jagten på økonomisk frihed, mister vi kontakten til os selv og dermed kontakten til det, der reelt giver os mening i livet.

I stedet for kun at tænke Aarhus Kommune som en masse systemer, celler i et regneark og myndighedsopgaver, som vi tit oplever budgetforhandlinger. Så vil vi opfordre til, at vi i højere grad tænker Aarhus som en drivkraft, der skaber muligheder for mennesker og miljø. Hvor alle mennesker kan udfolde deres fulde potentiale, hvor de er i livet, og hvor vi værdsætter og ærer den natur, der trods alt har været her i millioner af år før os.

Tak for ordet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *