Børnepolitik: Normeringer, skole, kultur, idræt og hjemmepasning?

Kidsaarhus.dk stillede mig en række spørgsmål om børn og unge. Tjek det ud her:

Normering. Hvad er din holdning til normeringen i daginstitutionerne i Aarhus? Og mener, du, der skal indføres minimumsnormeringer? Er det noget, du ser blive indført i den kommende valgperiode?

I Alternativet går vi ind for minimumsnormeringer – både kommunalt og på landsplan.

I vores finanslovsudspil 2017 lyder det: Børnegrupper på 10 i vuggestuer og 20 i børnehaver med tre medarbejdere pr. børnegruppe. Vi vil investere 10,7 milliarder kroner 2018-21, og det er finansieret.

I efteråret besluttede vi i Aarhus, det som svarer til BUPLs anbefalinger, med mindst en medarbejder til tre vuggestuebørn og mindst en medarbejder til seks børnehavebørn.

Det er dog super vigtigt, at det er reel tid sammen med børnene, som vi måler ud fra.

Jeg drømmer om en løbende stigning i normeringerne, år for år.

Det kræver dog politisk flertal i Aarhus, og det er der ikke nu. Hvert år til budgetforhandlingerne skal vi kæmpe for flere midler.

Derudover skal vi kigge på det administrative med kontrol, rapporter, undersøgelser, møder mv.

Hvilke administrative opgaver giver reelt værdi for børnene?

Det skal institutionerne hjælpe os med at blive klogere på, så de får mere tid sammen med børnene.

 

Hjemmepasning. Støtter du op om, at pengene følger barnet, og kommunen giver et tilskud til hjemmepasning for forældre, der hellere vil passe barnet hjemme, eller ikke kan finde pasning i kommunalt regi? Skal der f.eks. eksperimenteres med nye former for pasning, hvor forældres arbejdsliv bliver en del af børnenes hverdag?

Personligt går jeg ind for, at pengene reelt bør følge børnene.

Der skal dog følge krav og vejledning med til hjemmepasning, så vi sikrer en pædagogisk kvalitet, som kurser med gode ideer til leg og læring, sprogstimulering etc. Evt. organiseret i omkring eksisterende pasningstilbud og fagligheder.

Det som bekymrer mange er, at særlig mennesker med anden etnisk herkomst ikke får integreret deres børn i samfundet.

Det er en reel problemstilling, som vi skal forholde os til. At lære dansk og det danske samfund at kende, er vigtigt for at børnene kan få en god opvækst.

Jeg vil gerne sikre forældrene en frihed og samtidig sikre barnets tarv. Derfor skal vi være åbne overfor alternative pasningsformer i alle henseender. For eksempel en stor virksomhed, som kunne tilbyde pasning til medarbejderne, der har tilskud med fra kommunen.

Vi ved, at aarhusianske familier traditionelt vælger kommunens daginstitutioner. Derfor skal vi også sikre gode rammer for dem.

I Alternativet er vi dog store tilhængere af at eksperimentere med nye løsninger, så lad os prøve ting af. Dog altid med barnets tarv i centrum.

 

Skole. Hvordan ser din aarhusianske drømmeskole ud? Hvad optager eleverne og lærerne på den skole, og hvordan fungerer dagligdagen? Hvordan vil du gøre skolernes rammer være bedre? 

Fokus på gode fysiske rammer og fokus på mental trivsel hos børn og lærere.

Alt lige fra gode toiletter til fysiske læringsrammer, til en opmærksomhed hos skoleledelse og lærer omkring den mentale trivsel.

Er kommunens tilbud fra ”PPR og Specialpædagogik” rustet godt nok til at hjælpe skolerne med at sikre en god trivsel i fremtiden? Det vil jeg gerne kigge på.

Min drømmeskole har blandt andet også:

  • Økologisk madordning 90-100% og fokus på næringsrig plantebaseret mad fremfor kød.
  • Mere bæredygtighed, design, musik, drama, iværksætteri og programmering på skoleskemaet.
  • Skolen tilrettelægger selv deres tid og ressourcer fri fra statslig detailstyring.
  • Ingen lektier efter skoletid og mindre fokus på målstyring, test og præstationskultur.
  • Mere ro i skolen med for eksempel mindfullness, pauser (hvor man reelt holder pause). For tempoet skal ned så vi kan mærke os selv og hinanden – ellers går vi alle til i stress.
  • Klubtilbud skal kun flyttes på folkeskoler, hvor det giver mening. Ingen tvang.

 

Breddeidræt. Aarhus ligger ifølge rapporten Idrætsfaciliteter i Danmark 2017 syvendesidst ud af landets 98 kommuner, når vi kigger på facilitetsdækning per indbyggertal. Hvad mener du om det? Og går du på valg på at styrke idrætsfasciliteterne for børn og unge i Aarhus?

Aarhus mangler gode idrætsfaciliteter. Det er et faktum.

Jeg så en styrkelse af både de mere traditionelle idrætsgrene som fodbold og håndbold til de mere nye former, som streetbasket, parkour og skate.

Jeg vil have en prioriteret plan for udrulning af bedre idrætsfaciliteter i kommunen, så vi undgår ”sognerådspolitik”, hvor området får tilkæmpet sig faciliteter, fordi de er bedre til at råbe op.

Vi skal lave en langsigtet plan for renovering og nybyggeri for al idræt i Aarhus. Dette skal ske sammen med borgerne, så de bliver involveret og får medejerskab i udviklingen.

Ved udvikling af nye byområder skal idræt, kultur og medborgerskab tænkes ind og budgetteres fra start.

 

Kultur. Hvordan sikrer vi bedst, at alle Aarhus børn og unge får kultur? Og skal vi det?

Kultur er den sammenhængskraft, der binder os sammen som mennesker.

I Alternativet vil vi gerne tænke kunst og kultur ind i alt, hvad vi gør.

Kultur både underholder, inspirer og udfordrer vores sanser, holdninger og hjerter. Det er det fælles 3. som vi mødes om.

Der er gode børnekulturtilbud i Aarhus, og byrådet har lige vedtaget et Børnekulturhus i midtbyen.

Jeg så gerne, at endnu flere kulturinstitutioner åbner op for børn og familier. For hvor mange børnefamilier kan finde et fælles kulturtilbud?

Det kan man på ARoS, hvor børn kan være kreative, mens forældrene oplever kunst.

DOKK1 er også et godt eksempel med plads til familier. Vi skal også udfordre vores kulturinstitutioner til at bare ind i mellem at åbne kunsten op for børn.

Jeg så gerne, at børn blev involveret mere i at producere kunst og kultur, så de ikke kun er ”forbrugere” af kultur.

Derfor vil jeg gerne have mere drama på skoleskemaet. Lad børn skabe teaterforestillinger og fremføre dem på Aarhus Teater?

Lad os springe de traditionelle rammer for, hvordan vi tænker kunst og kultur for børn og voksne. Det er kunstens væsen at udfordre det eksisterende.

 

Bonusspørgsmålet. Hvad mangler vi på børnefronten i Aarhus (hvis du havde helt frie hænder)?

Børns mentale trivsel er en prioritet, fordi der bliver flere udfordringer med stress for selv helt små børn. Det bliver en af fremtidens store udfordringer, er jeg bange for.

Hvordan kan vi skabe en hverdag, hvor børn kan fungere og vokse som mennesker? Hvor de trives, lærer og dannes, uden at de skal stresse og overdynges med for mange krav og forventninger?

Flere grønne åndehuller og områder, hvor man kan lege, skabe, bygge, hygge og være sammen fysisk. Både familier, venner og legekammerater.

Som pædagogisk ledede byggelegepladser med dyr. I dag er vi alt for meget i vores hoveder, indenfor og foran en skærm.

Jeg tror, at vi kan skabe bedre fællesskaber, mindre stress og mere trivsel, hvis vi er samme fysisk og bruge vores kreative evner og kroppe til at lege og lære – og skabe menneskelige relationer.

PS. Spurgte lige min 9-årige pige. Hun savner, da hun var i tivoli Friheden med klassen, for så keder børnene sig ikke.

Hun vil gerne komme mere ud og opleve noget med klassekammeraterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *