Aarhus som iværksætterunivers

Aarhus Kommune skal være et inspirerende og dynamisk iværksætterunivers for kreative sjæle, ambitiøse virksomheder og innovation, der skal løfte iværksætteriet til helt nye højder. Iværksætteriet skal være det, som driver vores samfund frem. 

Vi er kommet rigtig langt de seneste år med iværksætteri i Aarhus. Fra at være nærmest ukendt på den politiske dagsorden, har der aldrig været startet så mange CVR nr. som nu. Uddannelserne har fået fokus på entreprenørskab og flere sektorer med iværksætterpotentiale som fx Health, Food og Fashion bliver prioriteret i Aarhus’ erhvervsstrategi.

Der er større fokus blandt borgerne og mange succesfulde iværksættereventyr begynder i kommunen. Nu er tiden inde til at hæve overlæggeren. Aarhus Kommune skal være et eksperimentarium og univers for iværksætteri med en ambitiøs iværksætterstrategi, der samtidig tager udgangspunkt i de tre bundlinjer for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Iværksætteri, entreprenørskab og foretagsomhed skal være den ånd og tankegang, som kommunen skal fremme politisk. Det kræver også helt konkrete indsatser og fokusområder:

Læs også PDF: Aarhus som ivaerksaetterunivers – Alternativet.

1. Kommunen skal hylde og fejre alle iværksætterne

Kommunen skal indstille flere typer af iværksætterpriser, der uddeles til mennesker og virksomheder, der skaber vækst, nytænkning og nye virksomheder i Aarhus. Det kan være flere kategorier, som hurtigst vækst, mest bæredygtige eller mest innovative ide. Det vigtigste er, at vi hylder dem, der gør en forskel.

Kommunen skal også invitere de små- og mellemstore virksomheder til nytårskur hvert år på rådhuset. I dag er det mere det ”etablerede” erhvervsliv, som man inviterer hvert år. Det skal vi også gøre i et separat arrangement for både den nystartede tømrersvend, kaffebaren, advokaten, it-programmører, mv.

 

2. Kommunen skal opsøge iværksætterne (opsøgende iværksætterindsats)

Vi skal have en kommune, der kommer ud af deres kontorer og fungere som hub, der aktivt opsøger iværksætterne med målrettet information, positiv velkomst, opmuntring og iværksættertilbud, som rammer en specifik branche eller fx små og mellemstore virksomheder.

Kommunen sidder allerede i dag med ressourcer og personale til at gennemføre det, men i overvejende grad sker interaktionen den anden vej, altså det opsøgende initiativ overlades til iværksætteren. Det er der for få, som får glæde af. Ressourcer og viden når ikke bredt nok ud. Det er en skam, når der er så meget viden, der vil kunne gøre en stor forskel for iværksættermiljøet.

 

3. Strategisk samarbejde mellem iværksættermiljøerne

Kommunen skal facilitere et strategisk samarbejde mellem byens iværksættermiljøer, fordi det vil sikre at ressourcer, organisationsmodeller/kompetencer, erfaringer og muligheder deles på tværs, og at de sammen bliver stærkere forankret lokalt. Samarbejdet skal handle om at skabe flere og bedre muligheder for investering, udviklingssamarbejder, kommunikation og synlighed blandt iværksættermiljøerne. Det er forenende og bæredygtigt.

Gennem særligt de sidste 10 år er der etableret en række stærke iværksætter- og erhvervsfællesskaber, der med forskellige profiler og værdimæssige udgangspunkter, skaber et levende og forskelligartet iværksættermiljø i byen. Det er et kæmpe aktiv, som vi skal værne om.

Note: Det eksisterende tilbud fra Væksthus Midtjylland mener vi ikke rammer målrettet nok for iværksættere. Der er også Ivækst, der dog er et privat initiativ fra Google, PwC, Codan og Ase.

 

4. Iværksætter – community manager

Der er brug for en eller flere personer, der har som primære opgave, at facilitere og understøtte iværksættermiljøet gennem netværk, events og sociale relationer. I dag er der forskellige private eller mindre kommunale initiativer, hvor en central person har til opgave at være brobygger mellem kommune og iværksættermiljøet. Denne model skal udvides og gøres langt mere ambitiøs, da det giver en mere direkte berøringsflade med iværksætterne, hvis største udfordring ofte er, at de mangler tid til at netværke, opsøge viden og finde muligheder.

Det skal ske ude i iværksættermiljøerne, som aldrig har været stærkere: Culture Workspace, HIVE, Sjak27, Venture Village, OfficeLab, The Startup Company, Incuba, Stibo Accelerator og mange andre co-workspaces. Ligesom dem der er på uddannelserne: Startup factory, HatchIT-Lab, Studentervæksthuset. Opgaven kan udbydes til de eksisterende private eller offentlige iværksættermiljøer, så kontakten er hos de projektledere, der i forvejen har den direkte kontakt til iværksætterene, og kender og forstår dem. Kommunen skal helt eller delvist finansiere disse personer (evt. i et Offentlig Privat Partnerskab), og sikre, at de i funktionen som community managers, arbejder sammen på tværs af miljøerne, og at de er koordinerede i forhold til hinanden og kommunens iværksætterpolitik (jf. punkt 3).

Ude i iværksættermiljøerne: Culture Workspace, HIVE, Sjak27, Venture Village, OfficeLab, The Startup Company, Incuba, Stibo Accelerator og mange andre co-workspaces. Ligesom dem der er på uddannelserne: Startup factory, HatchIT-Lab, Studentervæksthuset. Alle disse steder er der i forvejen projektledere, der har den direkte kontakt til iværksætteren og kender og forstår dem. Det er disse personer, som kommunen skal skabe mulighed for at arbejde på tværs, ved at tilbyde ”community managers”. Enten ansat i kommunen eller i en ekstern funktion.

Det kan også tænkes som et samarbejde på tværs af regionen, hvor community managers arbejder sammen med eksempelvis FÆNGSLET i Horsens, Arsenalet i Viborg, Maltfabrikken i Ebeltoft etc.

 

5. Mikro initiativpulje til iværksættere

Som ny iværksætter gør selv et mindre beløb en stor forskel. Støtten gives på baggrund af branche og med krav om at skabe vækst, men væksten skal betragtes ud fra de tre bundlinjer (miljø, social og økonomisk). Kr. 1.000.000 i frie midler til initiativer, der fremmer foretagsomhed, entrepreneurship og iværksætteri. På samme måde som vi kender det fra kulturpuljerne. Erfaringer fra kulturområdet er, at man får utrolig meget aktivitet for forholdsvis små penge. Midlerne skal kunne bevilliges med kort varsel. Nogle kulturmiljøer kan med succes også ses som en direkte erhvervsindsats, som fx det blomstrende musikmiljø.

 

6. Bæredygtig og fællesskabsorienteret specialiseret produktion

Vi skal arbejde for, at der etableres cirkulære økonomiske fællesskaber, baseret på specialiseret produktion. De forenes ved frivillig foreningsdannelse i et administrationsfællesskab – en andelsforening dækkende hele kommunen. De borgere, der vælger at abonnere på ydelserne fra de økonomiske fællesskaber, køber også andelsbeviser i fællesskabet. Eventuelt overskud investeres i foreningen til videreudvikling af de cirkulære fællesskaber og andelsforeningen. Der trækkes således ingen profit ud af selskabet.

Uddybende: Den bæredygtige bundlinje: Alle produkter produceres lokalt i kommunen, så man reducerer transportudgifter, og dermed aflaster klimaets CO2-regnskab. Desuden anvendes bioafgrøder til energiproduktion. Herved indgår kulstof i et lukket kredsløb – luftens CO2-indhold bruger planterne til vækst, og dette CO2 sendes tilbage til luften ved afbrænding. Der tilføres således ikke ekstra CO2 fra fossile brændstoffer.

Der anvendes eksisterende bygninger til produktion (landbrugsbygninger og drivhuse) som fx til fødevarer. Der avles alene økologisk på egnede jorder, så grundvand og vandløb aflastes, idet eksisterende konventionelt dyrkede marker konverteres til den nye produktionsform. En national jordbrugsfond (som pt. er under opbygning af Danmarks Naturfredningsforening) og Økologisk Forening bidrager med, at fonden går ind og opkøber konkurstruede landbrug og landmanden ansættes på gården med forpligtelse til at drive gården økologisk.

Den sociale bundlinje: Projektet har i høj grad en forenende effekt ved at føre borgere fra land og by, offentligt ansatte personer, arbejdsledige og private iværksættere, sammen i et fælles andelsselskab med fælles interesser. Borgerne ser ikke længere hinanden som modsætninger, men forenes i et fælles tredje.

Den økonomiske bundlinje: Projektet er i driftsfasen omkostningsneutralt, idet produktion aftages af andelsforeningens medlemmer. Eventuelt overskud geninvesteres til udvikling af foreningens cirkulære økonomiske enheder samt andelsforeningen.

 

7. Iværksætteri som beskæftigelsesindsats

1-årig iværksætterydelse

Vi vil lave forsøg med en iværksætterydelse i stedet for dagpenge fx 1 år uden modkrav. Den ledige skal i samarbejde med kommunen og evt. ekstern aktør fastlægge en virksomhedsplan, der skal være rettesnor for et guidet og faciliteret iværksætterforløb. Der er i dag flere tilbud til ledige, der ønsker at afprøve drømmen om at starte egen virksomhed. Fx TalentMatch, der er et 6-ugers afklaringsforløb. En 1-årig iværksætterindsats kunne fx komme i forlængelse af et afklaringsforløb.

Rådgivning om iværksættermuligheder

Mange ledige er ikke klar over de muligheder, der i dag er for blive selvstændig eller iværksætter. Der skal ikke tjenes mange penge, før man når op på en dagpengesats eller kontanthjælp. Derfor skal kommunen have et fast rådgivningstilbud til ledige, så snart de henvender sig på jobcentret. Om afklaringsforløb, acceleratorprogrammer, rådgivning, netværk etc.

Integration i iværksættermiljøet – gratis kontorplads

Det kan være en enorm forskel for lediges muligheder for at skabe deres eget job, at de kan blive integreret i eksisterende iværksættervirksomheder eller co-working spaces. Kommunen skal give tilskud til kontorpladser til ledige, så de i deres jobsøgning eller udvikling af egen virksomhed kan sidde hos eksisterende virksomheder eller fællesskaber. Det øger jobmulighederne, fordi den ledige får skabt sociale relationer, netværk og sparring på sine kompetencer. Den ledige skal ikke arbejde for virksomheden, men arbejde med sit eget. Gerne med en mentor.

Sparring – mental forberedelse

Det at være selvstændig sætter andre krav til et menneskes psyke og egne evner end at være ansat. En iværksætter skal løfte sig selv, sine medarbejdere og sin virksomhed ofte helt selv. Derfor skal kommunen kunne tilbyde sparring, når ledige skal klædes på til livet i en mindre virksomhed, som også typisk er lig med løse mange forskelligartede opgaver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *