Radikale tager ansvar for fremtiden

Radikale Venstre er igen i en ønskeposition i midten af dansk politik, hvor vi hver dag arbejder for brede og fremtidssikre løsninger for vores samfund.

Der skal skabes brede forlig, hvor alle partier ønsker indflydelse og deres mærkesager varetaget. Statens underskud er på 100 milliarder og finans- og gældskrise påvirker stadig Europa og resten af verden. Ungdomsarbejdsløsheden er høj, erhvervslivet kæmper for vækst, og samtidig må vi skære i velfærdsydelser, som vi før tog for givet. Det går alt andet lige udover de svageste i samfundet, fordi velfærdsydelser oftest er målrettet dem. Det kræver mod og en uegennyttig ansvarsfuldhed at være politiker i dag, når de svære prioriteringer skal tages. Både lokalt, på landsplan og globalt.

Turde tænke langsigtet
Derfor er jeg stolt af, at være medlem af Radikale Venstre. Vores parti tør tage de svære beslutninger, skabe reformer og fortælle ærligt, at vi bliver nødt til at spænde livremmen ind. Samtidig med at vi investerer i fremtiden. Vi skal tænke langsigtet med økonomiske reformer, samtidig med at vi prioriterer uddannelse, grøn vækst og nye måder at indrette vores samfund på. Det er en bunden opgave, der ikke må fortabe sig i snævre partipolitiske interesser eller kortsigtede løsninger. Det gælder ikke om at vinde næste valg, det handler om at sørge for, at Danmark vinder som land mange år ud i fremtiden.

Mening i hverdagen
I disse år skal vi skabe store reformer på alle væsentlige politikområder. Når de er iværksat, vil vi stå stærkt til at møde fremtidens udfordringer. Men velstand, velfærd og vækst skaber ikke alene et godt liv. Som mennesker har vi også brug for, at udvikle os åndeligt og personligt. Det er også en politisk opgave. Vi skal have et åbent samfund, der værdsætter mangfoldighed, kunst og dannelse. For kun ved at kombinere en økonomi i balance og et åbent sind kan vi klare os i den globale verden og samtidig finde mening og udvikling i vores hverdag.

Tag ansvar er aktuelt
Derfor er jeg også glad for, at vi har ministre, der dækker vigtige områder som indenrigs- og økonomi, uddannelse, forskning og innovation, kultur, kirke- og ligestilling, udvikling og klima- og energi. Vores ministre og folketingsgruppe tager ansvar i en svær tid. Vores slogan ”Tag ansvar” er aktuelt som aldrig før. For vi skal alle tage ansvar. Både for vores eget liv og for fællesskabet. At tage ansvar betyder for mig, at man forholder sig åbent og ærligt til verden, reflekterer og handler efter bedste evne. Det gør Radikale Venstre.

Posted in Lederartikel, Politik | Tagged , | Leave a comment

Beskyt Latinerkvarteret

Latinerkvarteret, Studsgade, Aarhus

Latinerkvarteret, Studsgade. Arkitektonisk miskmask...

Bygherrer og arkitekter skal yde en ekstraordinær indsats for at bevare Latinerkvarterets unikke kulturelle særpræg. Både i forhold til den bevarende lokalplan, men også i forhold til et etisk og moralsk ansvar for byens historiske kvaliteter.

Guldsmedegade 8-14 er et skræmmende eksempel på noget, der er gik helt galt. Hvor der før var mindre, ældre huse, står der i dag et højt firkantet, sort, glas- og stålmonster. Ejendommen er ikke i harmoni med den omkringliggende arkitektur og på mig personligt, virker den ugæstfri og kold.

Området Mejlgade, Studsgade, Volden, Guldsmedegade, Klostergade etc. er dækket af Lokalplan 849. Planen stiller krav til bevaring af ejendomme, fredning og renovering. Men en lokalplan er ikke bedre end dem, der administrerer den, og dem, som ejer ejendommene.

Mejlgade 37 blev revet ned i 2011. Det er ifølge kommunen fuld lovligt og rent administrativt, da ejendommen kun var bevaringsværdig i kategorien 6 i forhold til den ”fine” kategori 1-4. Der ligger et kæmpe ansvar på bygherrer i Latinerkvarteret om at tænke mere med hjertet end med pengepungen. Der er stadig seks ejendomme i Mejlgade alene i kategorien 5-6. Skal de også lade livet? Hvad kommer der i stedet? Stål og glas? Vi skal passe på vores by. For gammel arkitektur og skæv, kulturel charme kan man ikke nybygge.

Posted in Læserbrev, Politik | Tagged , , | Leave a comment

R: Ulovlig nedrivning i Mejlgade?

Det Radikale Venstre frygter, at Mejlgade 37 er blevet revet ned i strid med lokalplanen. http://jp.dk/aarhus/politik/article2658762.ece

Radikale raser over nedrivning af hus i Mejlgade
Teknik og miljørådmand skal svare på spørgsmål om nedrivning af et gammelt hus i Mejlgade. »Intet at komme efter,« siger bygningsinspektør. http://stiften.dk/aarhus/radikale-raser-over-nedrivning-af-hus-i-mejlgade

Posted in Nyhed, Politik | Tagged , , , | Leave a comment

Dækningsafgiften gavner alle i Aarhus

S,V,K-forlig. Det er et kæmpe sats og økonomisk uansvarligt, at S, V og K vedtager ufinansierede skattelettelser for erhvervslivet fra 2020, når ingen kender fremtiden.

S, V og K i Aarhus har indgået forlig om at nedtrappe dækningsafgiften fra 2020 (5,75 promille af ejendomsværdi – grundværdien). ­Dermed mister Aarhus Kommune op til 200 millioner kr. om året.

Byens borgere må indstille sig på, at finansieringen af de ydelser, som erhvervsliv og by har stor glæde af, fremover går fra investeringer i børnehaver, folkeskoler og ældrecentre.

Fra 2016 til 2020 skal dækningsafgiften målrettes en havnetunnel. Pengene har tidligere været målrettet letbanen efter idé fra de radikale. Der vil også være brug for store investeringer i ­infrastrukturen efter 2020, herunder udbygning af letbanen. Hvor skal pengene komme fra?

En udfasning af dækningsafgiften gavner ejere af erhvervsejendomme. ­Lejere vil næppe få nedslag i huslejen efter 2020. Samtidig vil ejendomsvurderingerne ­falde på grund af krisen. Det gavner ejendomsejere, som får færre udgifter, men tilsvarende får kommunen færre indtægter. Continue reading

Posted in Læserbrev, Politik | Tagged , , | Leave a comment

The Story of Stuff


From its extraction through sale, use and disposal, all the stuff in our lives affects communities at home and abroad, yet most of this is hidden from view. The Story of Stuff is a 20-minute, fast-paced, fact-filled look at the underside of our production and consumption patterns. The Story of Stuff exposes the connections between a huge number of environmental and social issues, and calls us together to create a more sustainable and just world. It’ll teach you something, it’ll make you laugh, and it just may change the way you look at all the stuff in your life forever.

Posted in Politik | Tagged , , | Leave a comment